| Chokoladedessert med pebermynte, opskrift nytårsmad |
| |
|
|
| |
|
|
| |
Tilberedningstid: 60 min.
Årstid: Hele året
Antal: dessert til fire
100 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
100 g pebermyntechokolade
1,5 dl piskefløde
2 pasteuriserede hele æg (ca. 1 dl)
2 spsk sukker
3 kiwifrugter
1 spsk sukker
1 spsk hakkede friske pebermynteblade
Pynt
pebermyntechokolade
friske pebermynteblade
Tilbehør: 1 dl piskefløde pisket til flødeskum
Del de 2 slags chokolade i mindre stykker og smelt dem i vandbad.
Pisk først fløden til et let flødeskum. Pisk dernæst æg og sukker til en luftig blanding. Rør den
let afkølede chokolade i æggeblandingen. Vend lidt af flødeskummet i og derefter resten. Fordel
chokoladedesserten i glas eller kopper. Stil desserterne tildækket i køleskabet i mindst 1 time.
Skræl kiwifrugterne og skær dem i grove stykker. Vend dem sammen med sukker og pebermynte. Lad frugten
trække på køkkenbordet i ½ time.
Stil desserterne på tallerkener og pynt med pebermyntechokolade og -blade. Læg frugten på tallerkenerne
og server flødeskum til.
Energiindhold
For hele retten: 10370 kJ
Energifordeling:
Fedt: 59%
Kulhydrat: 36%
Protein: 5%
Fryseegnet: Nej
|
| |
|
|
| |
|