Chokolademedaljer med kirsch, opskrift nytårsmad
 
Forside
Nytårsmad
Nytårstraditioner
 
 
 
Tilberedningstid: 60+min.
Årstid: Efterår, Vinter
Antal: 6 personer

250 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
Kirschfromage
1 blad husblas
¼ liter piskefløde
1 spsk kirsch (kirsebærbrændevin)
1 spsk saft fra amarenakirsebærrene
1 glas amarenakirsebær (ca. 400 g)



Smelt chokoladen i en skål i vandbad. Beklæd en bakke med alufolie. Hæld ½ spsk chokolade på alufolien - smør chokoladen ud med en ske til en rund "kiks" (ca. 7 cm i diameter). Lav i alt 24 kiks. Lad chokoladen stivne helt.

Kirschfromage: Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Pisk fløden til et let skum. Træk husblasen op af vandet med det vand der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad. Afkøl husblasen med kirsch og saft. Kom den afkølede husblas i flødeskummet under omrøring. Tag 12 kiks fra og læg ca. 1½ spsk fromage og 3 afdryppede bær på hver kiks. Læg resten af kiksene på og kom til sidst ca. 1 spsk fromage på hver medalje. Stil de 12 medaljer i køleskabet i mindst 1 time.

Variation - chokoladeskåle med kirsch: Stil 12 chokoladeskåle (ca. 175 g) på et spækbrædt. Kom 3 amarenabær med den saft der hænger ved i hver skål. Læg ca. 2½ spsk fromage i hver chokoladeskål og stil dem tildækket i køleskabet i mindst 1 time.

Tips: Kirsch kan erstattes af cognac. Kirsch kan også udelades. Tilsæt i stedet en ekstra spsk saft fra amarenakirsebærrene.

Energiindhold
For hele retten: 10940 kJ
Energifordeling:
Fedt: 58%
Kulhydrat: 37%
Protein: 4%
Alkohol: 1%
Fryseegnet: Nej

 
Godt nytår