| Culottesteg og portobellosauce, opskrift nytårsmad |
| |
|
|
| |
|
|
| |
Tilberedningstid: 60 min.
Årstid: Efterår
Antal: 4 personer
1 okseculotte med fedtlag (ca. 1½ kg)
4 dl vand
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
Stegte tomater
stegefedt fra okseculotten
4 store tomater i halve (ca. 500 g)
½ tsk tørret rosmarin
½ tsk sukker
¼ tsk groft salt
friskkværnet peber
Portobellosauce
25 g smør
300 g portobello svampe i 1 cm skiver
¼ liter Karoline's MadlavningsFløde 18%
50 g grofthakkede hasselnøddekerner
sky fra okseculotten - i alt 1½ dl
¾ tsk groft salt
friskkværnet peber
1 tsk saucejævner
evt. kulør
Tilbehør
50 g rucolasalat
1 kg kartofler
Stegetid: Stil kød og tomater i en kold ovn - indstil på 100° og steg i ca. 1¾ time.
Tør stegen og fjern eventuelle sener og hinder. Rids fedtlaget i tern. Læg culotten i en tør, varm pande
på fedtsiden og brun den ved kraftig varme i ca. 5 min. Vend stegen og brun den ca. 3 min på kødsiden.
Hæld stegefedtet væk - lad ca. 1 spsk blive tilbage i panden. Læg ovnens rist i bradepanden og herpå
stegen, med det ridsede fedtlag opad. Hæld vand i bradepanden og drys stegen med salt og peber.
Stegte tomater: Lad stegefedtet blive varmt i panden. Steg tomaterne på skærefladen i ca. 1 min. Læg
tomaterne med skærefladen opad i et ovnfast fad - der kan stå ved siden af stegen. Drys med rosmarin,
sukker, salt og peber. Stil fadet med tomater ved siden af culotten og steg begge dele midt i ovnen.
Tag stegen ud efter ca. 1½ time og mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være
ca. 62°. Steg evt. kødet de sidste 15 min. af stegetiden. Ønsker man rødt kød, skal temperaturen være
60°. Ønsker man kødet svagt rosa, skal temperaturen være 68°. Si skyen fra bradepanden.
Portobellosauce: Lad smørret blive gyldent i en pande. Steg svampene i ca. 3 min. Kom fløde, nødder, sky,
salt og peber ved svampene. Tag panden af varmen og drys med saucejævner. Bring saucen i kog og kog den
ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min. Smag til.
Ved serveringen: Læg en bund af rucolasalat i et fad og fordel herpå de stegte tomater. Skær kødet i
skiver og server dem sammen med portobellosauce og kartofler.
Tips: I stedet for portobellosvampe kan man bruge champignoner. Tomaterne kan steges i ovnen i 3-4 timer
ved 100°, så får de en mere intens smag.
Energiindhold
For hele retten: 21430 kJ
Energifordeling:
Fedt: 55%
Kulhydrat: 20%
Protein: 25%
Fryseegnet: Nej
|
| |
|
|
| |
|