Dampet skagenstorsk med rodfrugtsaute, porrefrit og fiskefløde, opskrift nytårsmad
 
Forside
Nytårsmad
Nytårstraditioner
 
 
 
Tilberedningstid: 60 min.
Antal: 4 personer

800 g torskefilet
salt

Porrefrit
2 porrer
vindruekerneolie
salt

Fiskefond
½ god fiskefond
1 dl fløde
150 g smør
salt
friskkværnet peber

Rodfrugtsaute
2 gulerødder
1 persillerod
½ selleri
½ bundt persille
salt
friskkværnet peber



Friteret porre: Porrerne renses og skylles under vand. Toppen skæres fra (gemmes til fond) og det hvide skæres fra og gemmes til saute. Det lysegrønne stykke skæres i meget fin julienne og lægges i isvand i minimum 1 time. Vandet hældes fra, og porrestrimlerne steges i vindruekerneolie - til de er svagt gyldne. Drysses med salt.

Fiskefond: Fiskefonden reduceres med smør og fløde, til den har en passende konsistens, blendes og smages til med salt og peber.

Rodfrugtsaute: Grønsagerne skrælles og skæres i brunoise (meget små terninger) sammen med det hvide fra porrerne. Persillen hakkes fint. Grønsagerne sauteres til de er møre, og persillen kommes på. Husk salt og peber.

Skagentorsk: Torsken renses, benene fjernes, og fisken skæres i 4 stykker. Stykkerne drysses med salt og dampes i fiskekedel i ca. 6 minutter.

Anretning: Rodfrugterne presses i udstikkerform. Torsken sættes oven på. Hæld sauce omkring og pynt med friteret porre.

Energiindhold
For hele retten: 11260 kJ
Energifordeling:
Fedt: 62%
Kulhydrat: 12%
Protein: 26%
Fryseegnet: Nej

 
Godt nytår