| Fragilité (Den ska' ha' pisk), opskrift nytårsmad |
| |
|
|
| |
|
|
| |
Tilberedningstid: 60 min.
Årstid: Hele året
Antal: Dessert til 6
2 æggehvider (str. stor)
1 dl sukker
kornene af ½ stang vanilje
125 g smør
1 dl sukker
2 æggeblommer (str. stor)
1 dl mælk
1 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
150 g hakkede smuttede mandler
Creme
3 dl iskold piskefløde pisket til skum
2 spsk kakao eller 2 tsk kanel
2 spsk cognac eller 3 spsk kold kaffe
Beklæd en bageplade med bagepapir, smør den med smør og sigt lidt mel henover.
Æggehviderne piskes næsten stive med vaniljekornene og tilsættes derpå sukker lidt efter lidt. Piskes
til en luftig sej masse.
Pisk derpå, i en anden skål, æggeblommer, smør og sukker hvidt og cremet. Rør mælken i dejen og sigt
mel og bagepulver i massen. Rør til lind dej der smøres ud på bagepladen, ca. 4 cm fra kanten hele vejen
rundt. Brug en varm paletkniv. Fordel forsigtigt marengsmassen over dejen. Dette gøres med en fugtig
paletkniv. Drys de hakkede mandler over og bag kagen i ovnen i ca. 20 minutter ved 175 grader. Kagen køles
helt af. Deles på midten og lægges sammen med flødeskum smagt til med kanel eller kakao, og med cognac
eller kold kaffe. Skæres forsigtigt i små snitter med en super skarp savtakket kniv. Servers til kaffen
eller med et glas kold portvin.
Tip: Bunden kan bages dagen før den skal bruges. Opbevar den i en lukket plast pose på et stykke stift
karton. Læg først flødeskummet imellem lige før serveringen.
Energiindhold
For hele retten: 17340 kJ
Energifordeling:
Fedt: 64%
Kulhydrat: 28%
Protein: 6%
Alkohol: 2%
Fryseegnet: Nej
|
| |
|
|
| |
|