| Islagkage med nøddebund, opskrift nytårsmad |
| |
|
|
| |
|
|
| |
Tilberedningstid: 60 min.
Årstid: Hele året
Antal: 6 personer
Bunde 3 stk.
75 g kartoffelmel (ca. 1 dl)
1 tsk bagepulver
3 æggehvider (str. mellem)
150 g sukker (ca. 2 dl)
3 æggeblommer (str. mellem)
Chokoladefyld
3 dl piskefløde
2 pasteuriserede æggeblommer
1 spsk hvid rom
200 g hvid chokolade eller mørk chokolade
Abrikospure
1 dåse abrikos (ca. 425 g)
1 spsk florsukker
250 g ren rå marcipan
Bagetid: Ca. 12 min. ved 175°.
Bunde: Bland kartoffelmel og bagepulver sammen. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukker og pisk i ca.
3 min., til hviderne er seje. Vend kartoffelmelsblandingen i hviderne sammen med æggeblommerne. Kom
1/3 af dejen i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter). Bag bunden midt i ovnen. Lad bunden afkøle
på en bagerist og bag de 2 andre bunde.
Chokoladefyld: Pisk fløden stiv. Vend æggeblommer og rom i flødeskummet. Rør 2 dl af flødeskumsblandingen
ud i den lune, smeltede chokolade. Vend forsigtigt den afkølede chokolade over i resten af
flødeskumsblandingen. Anbring ringen til en springform (ca. 22 cm i diameter) på et fad. Læg en
lagkagebund heri og fordel halvdelen af chokoladefyldet på bunden. Dæk med en kagebund og fordel resten af
chokoladefyldet herpå. Slut med en kagebund.
Abrikospuré: Hæld lagen fra abrikoserne og blend dem med florsukker. Fordel abrikospuréen på lagkagen og
stil kagen tildækket i køleskabet i mindst 4 timer.
Ved serveringen: Rul marcipanen ud mellem 2 stykker plastfilm til den måler ca. 6½ x 70 cm. Fjern plastfilmen
og skær marcipanen ud i 5½ x 68 cm. Fjern springformsringen og anbring marcipanbæltet omkring kagen. Anvend
evt. overskud af marcipan til pynt.
Energiindhold
For hele retten: 20600 kJ
Energifordeling:
Fedt: 51%
Kulhydrat: 42%
Protein: 6%
Alkohol: 1%
Fryseegnet: Nej
|
| |
|
|
| |
|