| Kager med flydende indre, opskrift nytårsmad |
| |
|
|
| |
|
|
| |
Tilberedningstid: 60 min.
Årstid: Hele året
Antal: 6 personer
Flydende indre
150 g mælkechokolade (ca. 30% kakao)
1 dl Karoline's MadlavningsFløde 18%
1 spsk fintrevet citronskal
Chokoladedej
150 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
75 g smør
3 pasteuriserede æggehvider (ca. 1 dl)
4 spsk florsukker
50 g finthakkede hasselnøddekerner
5 spsk hvedemel
4 pasteuriserede æggeblommer (ca. 4 spsk)
Pynt: florsukker
Tilbehør: 1 liter vaniljeflødeis - til dessert
Bagetid: Ca. 25 min. ved 200°
Flydende indre: Del mælkechokoladen i mindre stykker og kom dem i en tykbundet gryde sammen med
fløden. Bring blandingen i kog og kog den ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt
citronskal og stil fyldet tildækket i køleskabet i mindst 1 time.
Chokoladedej: Del den mørke chokolade i mindre stykker og kom dem i en tykbundet gryde sammen med
smørret. Lad det smelte ved jævn varme. Pisk æggehvider og florsukker stift. Vend nødder og mel
i de stiftpiskede hvider. Vend chokolade-smørblandingen i. Vend til sidst æggeblommerne i. Fordel
dejen i 6 smurte muffinsforme, ikke papir, (a ca. 1¾ dl) - ca. 1 dl dej pr. form. Kom det afkølede
fyld i en plastikpose egnet til madvarer. Klip et hul i det ene hjørne. Stik posen ca. 2 cm ned i
dejen og tryk ca. 1/6 af fyldet ned i hver kage. Bag dem midt i ovnen. Lad kagerne køle af i
formene i ca. 1 time.
Ved serveringen: Løft forsigtigt kagerne ud af formene. Drys med florsukker og anret dem på
tallerkener. Server kagerne til kaffe eller sammen med is til dessert.
Tips: Kager med flydende indre kan også bages i 12 mindre muffinsforme, ikke papir, (a ca. 1 dl) -
ca. ½ dl dej pr. form. Stik posen med fyld ca. 1 cm ned i dejen. Bag kagerne i ca. 15 min. De ubagte
kager kan stå tildækket i køleskabet ca. 4 timer inden bagning.
Energiindhold
For hele retten: 19460 kJ
Energifordeling:
Fedt: 65%
Kulhydrat: 29%
Protein: 6%
Fryseegnet: tøs op og lunes i ovnen ca. 10 min. ved 200°.
|
| |
|
|
| |
|