Oksehøjreb med marinerede forårsgrønsager, opskrift nytårsmad
 
 
Nytårsmad
Nytårstraditioner
 
 
 
Tilberedningstid: 60 min.
Årstid: Hele året
Antal: 10 personer

Oksehøjreb
2 kg oksehøjrebsfilet med fedtkant skåret af den nederste del af oksehøjrebet
2 tsk groft salt
friskkværnet peber
4 dl vand

Marinerede forårsgrønsager
300 g majroe i både
300 g gulerødder i skiver
1½ liter kogende vand
2 tsk groft salt
300 g nye zittauerløg i både
300 g friske sukkerærter
500 g små, nye kogte og lune kartofler

Marinade
½ dl risvinseddike
2 spsk vand
2 tsk groft salt
friskkværnet peber
4 spsk vindruekerneolie

Tilbehør: 400 g lyst brød

Bruning: Ca. 20 min. ved 225°.
Stegetid: Ca. 2½ time ved 100°.



Oksehøjreb: Læg stegen på ovnens rist i bradepanden. Sæt evt. et stegetermometer i siden på stegen. Drys med salt og peber, og brun stegen nederst i ovnen. Skru ned og hæld vand i bradepanden. Mål stegens centrumstemperatur efter ca. 2 timer - den skal være 58-60° (rødt), 65° (rosa) eller 68° (svagt rosa). Steg evt. kødet færdigt - og tag det ud af ovnen. Lad stegen hvile tildækket (ikke fedtkanten) i ca. ½ time.

Marinerede forårsgrønsager: Kom imens majroer og gulerødder i det kogende vand tilsat salt, og kog dem i 2 min. Tilsæt løg og kog yderligere i 1 min. Kom sukkerærter i, og giv dem et opkog. Hæld grønsagerne til afdrypning i en sigte.

Marinade: Pisk marinaden sammen, og smag den til. Læg grønsagerne i en skål, og hæld marinaden over. Lad dem trække tildækket i ca. 1 time.

Ved serveringen: Vend kartoflerne i grønsagerne, og anret i en stor skål. Skær kødet i tynde skiver, og anret på et varmt fad.

Energiindhold
For hele retten: 30530 kJ
Energifordeling:
Fedt: 53%
Kulhydrat: 22%
Protein: 25%
Fryseegnet: Nej

 
Godt nytår