| Saltindbagt torsk og wasabisauce, opskrift nytårsmad |
| |
|
|
| |
|
|
| |
Tilberedningstid: 60 min.
Årstid: Efterår, Vinter
Antal: Hovedret til 8
1 torsk uden hoved (ca. 3 kg)
2½ kg groft salt
25 g smør - smeltet
3 dl vand
Wasabisauce
3¾ dl vand
1½ spsk hvedemel
300 g smør
1 tsk hvidvinseddike
1¼ tsk sukker
1 tsk groft salt
2½ tsk wasabi (stærk japansk peberrod)
Pynt
brøndkarse
Tilbehør
1¾ kg kogte kartofler
400 g dampet broccoli
400 g dampede porre
evt. wasabi
Bagetid: Ca. 50 min. ved 200°.
Rens og tør torsken. Fordel ca. 1 spsk af saltet i bugen af fisken og stil den tildækket i køleskabet i
ca. 1 time. Skyl saltet ud af torsken og tør den. Drys et tyndt lag salt i ovnens bradepande. Pensl
fiskeskindet med smør, fold bugkødet ind under torsken og læg den i saltet (på bugen). Bland resten af
saltet og de 3 dl vand. Pak fisken ind i det fugtige salt. Torsken skal være helt dækket. Bag den midt
i ovnen. Tag den saltindbagte torsk ud og lad den hvile i ca. 10 min.
Wasabisauce: Kom først vand og derefter hvedemel i en melryster og ryst det godt sammen. Smelt smørret i
en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Pisk jævningen i og tilsæt eddike, sukker
og salt. Kog saucen ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Tilsæt wasabi og smag til. Herefter må
saucen ikke koge.
Ved serveringen: Slå "saltlåget" løs og løft det af torsken. Fjern skindet. Løft torsken, med resten af
saltet, over på et fad. Torsken kan evt. "pakkes ud" ved bordet.
Energiindhold
For hele retten: 23830 kJ
Energifordeling:
Fedt: 42%
Kulhydrat: 26%
Protein: 32%
Fryseegnet: Nej
|
| |
|
|
| |
|