Nytår - hvorfor og hvordan holder vi nytår
raketter raketter
 
Mere om nytår: Nytårsmad Nytårstraditioner Om siden
 
Monarkens nytårstale
Christian den 10. var den første monark, som holdt nytårstale - det var i radioen 1. januar 1941. Frederik den 9. var den første som talte i fjernsynet - det var i 1958. Samme år blev talen rykket fra 1/1 til 31/12.

Klokken er tolv når første tone - ikke første timeslag - klokkespillet fra Københavns Rådhus lyder. Klokkerne lød første gang natten til 1. januar år 1900.



Hvorfor spiser vi nytårstorsk?

Der er stadig mange, som spiser torsk nytårsaften, selvom den har fået konkurrence af andre retter

I den katolske tid var fisk en fastespise. Og eftersom adventstiden var en faste- og bodstid kunne fisken få en naturlig placering på menuen her. Også efter reformationen har man mange steder spist fisk som én af retterne i julen.

I 1700- og 1800-årene begynder man imidlertid at spise fisk nytårsaften eller nytårsdag, måske som en modvægt til al den fede julemad, uden at der skal lægges katolske over- eller undertoner i det. At spise fisk har naturligvis haft særlig udbredelse i kystegne, men efterhånden som transportforholdene forbedres - fx. med jernbane - vinder skikken mere og mere frem.



Fyrværkeri, skyderi og larm

At skyde nytår ind er en skik, der har i hvert fald 300 år på bagen

Det var først i slutningen af 1800-tallet, at fyrværkeri blev noget, som kunne købes i almindelig handel og med en almindelig pengepung. Hidtil havde fyrværkeriarrangementer primært været noget, man kunne opleve i forbindelse med meget store og bekostelige arrangementer, fx fyrstelige bryllupper og lignende.

Frøer og kinesiske pistoler
Ned imod år 1900 blev det mere og mere almindeligt, at navnlig tobakshandlere tog et parti af forskelligt knaldfyrværkeri hjem og solgte i deres butikker op til nytår. I mange år var det egentligt forbudt i flg. politivedtægter at sælge fyrværkeri. Og derfor forsvarede en tobakshandler, der blev anklaget i Nakskov år 1900 sig med, at han ikke havde solgt sagerne, men givet 2-3 "Frøer" og ca. 24 "kinesiske pistoler" til de kunder, der kom for at købe cigarer og cigaretter. Men han fik nu en bøde alligevel!

Bøsseskydning
Før den tid havde man klaret sig ved at skyde op i luften med en bøsse, hvis man havde en sådan. Der findes flere beretninger om skyderi af denne type, men også retssager. Fx anklagede Stine Jensen fra Nyord på Møn i 1876 lodsen Ole Nielsen, fordi hun mente, at det var ham, der nytårsnat havde brækket hendes dør op og skudt ind i køkkenet.

Potter på dørene
Andre metoder var at "slå potter på dørene" - at kaste gamle udtjente lervarer på folks døre. Det gav et vældigt brag, når tingene gik i stykker. At "gå med rumlepotte" var en anden mulighed - her blev larmen lavet med en krukke, der var ombundet med et skind. Gennem et hul i skindet trak man en fjer, hvilket også gav en god larm.

 
Det ældste nytårsskyderi?

Vor tids nytårsskyderi er en gammel skik, som mindst kan spores til 1600-tallets midte

At skyde nytår ind er en skik, der har i hvert fald 300 år på bagen. Man ved, at der blev skudt nytår ind fra Københavns volde i 1659. Da belejrede svenskerne byen, og nytårsdag affyrede man alle voldens kanoner tre gange. Imellem de tre affyringer skød borgere og soldater op i luften med deres geværer.

Dette nytårsskyderi ligner næsten en militær salut, men kun 10 år efter véd vi med sikkerhed, at private også skød nytår ind.

Ældste nytårsskyderi?
Den 2. januar 1668 indfandt en vred skrædder sig på rådstuen i Helsingør og klagede over, at han nytårsaften var blevet arresteret, fordi han havde skudt nytår ind. Skrædderen, som hed Christen Simmensen, er den første privatmand, som vi med sikkerhed véd har brugt skikken med at skyde op i luften, fordi det var nytår. Af hans forklaring fremgår, at han nytårsaften 1667 "for sin egen dør" og efter "gammel Maneer" havde skudt nytår ind med sin bøsse, til ære for "hans kongelige majestæt og det kongelige Arvehus".

Efter skyderiet blev Christen arresteret af en sergeant og to soldater, og slæbt af sted med en tøffel på den ene fod og en sko på den anden. Sagen endte med, at han var blevet sat på træhesten i halvanden time "med en kuule om benet". Sådan mente han ikke, at man kunne behandle én, der havde haft borgerskab i mange år, og altid betalt både skatter og afgifter. Derfor gik han på rådstuen og klagede!



Nytårsløjer og ballade

Larm og løjer var en meget vigtig del af fortidens nytår. men undertiden kunne det gå for vidt

På nytårsaften kunne man - ligesom nu - risikere at blive offer for forskellige former for - mere eller mindre godmodige - løjer og drillerier.

Et hyppigt drilleri var at fjerne og gemme ting som kaffekander, gryder og lignende eller at bytte rundt på dyrene i stalden. Ville man skræmme sine "ofre" kunne man fx sætte roelygter ud og håbe, at en og anden ville få en forskrækkelse over det uhyggelige, lysende ansigt.

Populært var det også at skille fx vogne ad og samle dem på "umulige" steder, hejse ting op i flagstænger eller sætte fx vogne og møgbøre op på taget.

Det kunne naturligvis tage et omfang som gjorde, at den som det gik ud over, følte det nødvendigt at indblande politiet.

Nytårsløjer - eller hærværk?
I fortiden politiprotokoller kan man ofte få et lille indblik i nytårsløjer, som enten er gået for vidt eller hvor politiet af egen drift fandt frem til personer, som de for en sikkerheds skyld satte i arresten eller detentionen.

Nytårsaftensdag 1899 gik to temmelig berusede personer, Rasmus og Ludvig Olsen, rundt og lavede "løjer" i Stubbekøbing på Falster. Kl. ca. 17 luskede de rundt ved garver Sørensens baghus, hvor skind og huder blev opbevaret. Da de to opdagede, at Sørensen havde set dem, skyndte de sig væk. De havde skåret en udspilet hud i stykker og tappen var taget af en tjæretønde, så al tjæren var løbet ud.

En time efter var de på spil hos Niels Nielsen på Stubbekøbing mark, hvor der blev "gjort støj" og slået en rude ind. Niels og hans karl blev lovet øretæver, uden at der dog skete mere. Atter en time efter var de to tilbage på gaden i Stubbekøbing, hvor de ifølge en senere politirapport "vare meget fulde, gjorde spektakel og råbte". Den ene af dem dejsede om på gaden med en åben foldekniv i hånden. Lidt over kl. 19 øg begge i arresten. Da de senere blev stillet for retten kunne de kun huske at de havde været meget fulde. Senere erindrede den ene dog, at han "havde været inde på så godt som alle beværtningerne i Stubbekøbing og dér fået Kognak og bajersk øl". Sagen endte med bøder på hhv 20 og 15 kroner, som begge dog valgte at afsone.



Varsler til nytår

Til nytår kan man påvirke begivenhederne i det kommende år - eller se, hvad der vil ske i det år, der ligger frisk og ubrugt foran

I bondesamfundet var både jule og nytårsaften tidspunkter, som var meget velegnede til varseltagning. Højtidsnætter ansås i almindelighed for særligt velegnede og for at varsle, skulle man fx sige særlige vers eller spise bestemte ting før sengetid. Mange af metoderne skulle give ugifte piger ufejlbarligt svar på, hvem deres ægtefælle blev, andre typer af varsler handlede om fx vejrlig, og om, hvem der ville dø i det kommende år

Den klat som hunden spiser...
En metode, der kunne bruges som både bryllups- og dødsvarsel var at kaste grødklatter på gulvet. Derefter lukkede man hunden ind, og lod den æde af klatterne. Var det ugifte, der havde kastet grøden, ville hunden æde klatten fra den, der først kom i brudeseng. Var det gamle folk, der brugte varslet, ville hundens valg vise, hvem af de kastende, som først skulle dø. En mindre makaber version var at lade klatterne få navn efter kornsorterne. Hunden ville da æde af den "kornsort", der kom til at give mest udbytte i det nye år.

Nymånens og midnattens magi
At påvirke det nye års indhold kunne fx ske gennem at holde bestemte ting i hånden på det magiske tidspunkt, kl. 24, når året skiftede. I mange egne sagde man, at den eller de genstande man havde i hånden ved midnat nytårsnat, ville man få overflod af i det kommende år. Stod man fx med en mønt i hånden, så ville man ikke komme til at mangel penge. Brugte man ikke varslet selv nytårsnat, kunne metoden også bruges ved den første nymåne i det nye år. Man skulle da gå ud og møde månen med hænderne fuld af dét, man gerne ville have rigeligt af i fremtiden, og lade nymånens stråler falde på det.

 
Jul
2004 - 2008